- om billedserien ”Politisk kunst i ny fortolkning”

Den politiske kunst er i dag mere aktuel end længe, hvor der både bliver drevet klapjagt på de arbejdsløse, politikerne bliver mere og mere utroværdige og verdens brændpunkter skaber massive flygtningestrømme. I 70'erne havde den politiske og agiterende kunst et direkte og eksplicit revolutionært budskab. Man havde travlt med at fortælle folk hvordan verden var skruet sammen og hvad de skulle mene om det. Dengang gjaldt det primært klassekampen og kvindernes frigørelse.

I dag er den politiske kunst knapt så ideologisk, den er mere subtil og har mange forskellige udtryk. Kunstnerne har ikke så travlt med at fortælle folk hvad de skal mene, men ikke desto mindre er sigtet det samme - at gøre opmærksom på at tingene ikke er som de burde være.

Den kritiske kunst i dag lægger tingene mere åbent ud. Den lægger op til debat ved at påpege problemerne og det der konkret foregår. Kunstkritiker og redaktør på Kunsten.nu. Matthias Hvass Borello siger det f.eks. sådan:”Kunstnerne er jo ikke politikere. De er kritiske samfundsborgere, der bevæger sig rundt i de spørgsmål, der er i verden, og udstiller måder, vi gør ting på i samfundet”.

Kunstnerne har måske i dag en mere humanistisk og eksistentiel tilgang til problemerne. De stiller spørgsmål til f.eks. overvågningssamfundet, selvpromoveringen på de sociale medier og terrorens mekanismer, mere end det er et spørgsmål om højre- eller venstrefløj. En kunstnergruppe som f.eks. Superflex har bl.a. undersøgt alternativ energiproduktion og andre kunstnere har udviklet projekter til hjemløse og flygtninge.

På samme måde har jeg heller ikke et entydigt budskab. Jeg missionerer ikke, men føler mig mere som en slags voyeur, der iagttager tingene og lægger tingene frem til beskuernes egne fortolkninger. Som kunstkritikeren Adrian Hughes skriver:”Kunsten i dag skal være raffineret og flertydig”.

Jeg arbejder netop med denne flertydighed. Mange af mine værker taler til underbevidstheden og det ubevidste. Jeg viser fragmenter af krig, tortur, demonstrationer og oprør, men der er også håb og kærlighed. Ved at sende referencer til 70'ernes revolutionære æstetik og billedverden i de sorte/røde videoer, og digitale billeder prøver jeg at forene nutidens dilemmaer og udfordringer og en kompleks ny billedbehandling med et politisk statement. 

               

English version:

Political art today is more current than it has been for a long time.The unemployed are blunted, politicians are becoming increasingly unfaithful and the fires of the world create massive refugee flows. In the 1970s, political and agitating art had a direct and explicit revolutionary message. People were busy telling people how the world was united and what they should think about it. At that time, the primary class struggle and women's liberation took place.Today, political art is barely so ideological - it is more subtle and has many different expressions. The artists are not so busy telling people what to think, but nevertheless, the aim is the same - to point out that things are not the way they should be.The critical art today makes things more open. It gives rise to debate by pointing out the problems and what is actually going on. Art critic and editor Matthias Hvass Borello says: "The artists are not politicians. They are critical citizens of society who move around in the issues that are in the world and show the ways we do things in society. "Today, artists may have a more humanistic and existential approach to the problems. They ask questions about: Monitoring society, self-promotion on social media and terrorism mechanisms, more than is it: a right or left wing issue. An artist group such as Superflex has among other things Explored alternative energy production and other artists have developed projects for homeless and refugees.Likewise, I do not have a clear message either. I dont missionary, but feel more like a kind of voyeur who observes things and puts things on their own interpretations. As art critic Adrian Hughes writes: "The art today must be refined and ambiguous."

I'm just working with this ambiguity. Many of my works speak to the subconscious and the unconscious. I show fragments of war, torture, demonstrations and rebellion, but there is also hope and love. By sending references to the 70's revolutionary aesthetics and the image world in black / red videos and digital imagery, I try to reconcile today's dilemmas and challenges and a complex new image-processing with a political statement

 Man kan se eksempler på andre billeserier her: http://acpicturegallery.blogspot.dk/   

You can see examples of other image series here:http://acpicturegallery.blogspot.dk/

Præsentationsfolder til  "Politisk Kunst i ny fortolkning"

Her er en præsentationsfolder jeg har lavet til billedserien "Politisk Kunst i ny fortolkning"

English version:
 Here is a presentation folder I have made for the pictorial series "Political Art in New Interpretation"